Den Naturvenlige Parcelhushave i Valsgård.
NATURLUPPEN var til Åben Havelåge i Valsgård hos Mette Ósland Pedersen søndag d. 10. juni 2018For de voksne gennemgik vi de 10 simple tiltag, man kan gøre for at omforme sin have til et mere naturvenligt område.
Børnene så på nogle af de dyr man kan finde i en have, og de lavede også en beholder med sand, jord og blade, hvor de lagde nogle regnorme i. Derhjemme kan de nu observere hvordan regnorme blander og arbejder i jorden.
Legen, hvor man skulle gætte hvilket hul billen ville vælge at hoppe ned i, var sjov og enkel.
Efter rundvisning i haven fik vi rugbrødships med den lækreste purløgspesto.
Så gik turen til havedammen hvor vi fiskede salamandre, frøer og guldsmedenymfer.
Til sidst blev kvashegnet gjort færdig og lidt kvas blev fyldt i - nu har Mette et sted hun kan lægge alle sine grene fra haven, til glæde for insekter, fugle og andre dyr.
Tak til alle der var med til nogle hyggelige timer sammen - og vi fik endda også regnvejr - til glæde for alle.