Nyhed

Samrådsmøde ved Hals

Der har været afholdt samrådsmøde for alle DN-afdelinger i Nordjylland ved Hals d. 9. maj.

DN-Mariagerfjord deltog med 3 bestyrelsesmedlemmer. På programmet var der bl.a. oplæg om problemer og løsninger ved store VE-anlæg (sol- og vindanlæg), hvor langt vi er med Den Grønne Trepart, samt revision af råstofplaner. Især Den Grønne Trepart gik det meget trægt med, da mange kommunalbestyrelser arbejdede imod planerne om mere sammenhængende natur. Mødet sluttede med en dejlig tur rundt i Hals Mose, hvor bl.a. Den Grønne Naturfond har opkøbt flere arealer, som igen bliver til rigtig højmose.