Nyhed

Rigkær, kildevæld og overdrev i Kastbjerg Ådal og Lambækdal.

Den 23. maj 2017 var 20 deltagere på tur til det smukke område i Kastbjerg Ådal og Lambækdal. Masser af årstidens vilde blomster viste sig i fuld flor.

Botaniker Lise Frederiksen, Mariagerfjord Kommune og Per Edgar Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening var aftenens turledere.

Kastbjerg Ådal indeholder en af landets største forekomster af naturtypen rigkær, og under turen blev der stiftet bekendtskab med mange af rigkærets karakteristiske planter. 

Per Edgar Jørgensen beretter: "Vi så Vår Gøgeurt og måske også Plettet gøgeurt, samt Mælkeurt, Engblomme blomstrende Vibefedt og meget mere."

Fotos: Per Edgar Jørgensen og Ole Guldberg.

Botaniker Lise Fredriksen fortalte levende og engageret om alle de almindelige og sjældne planter der findes i Lambækdal.

Engblomme og Gøgeurt.

Den ret sjældne Vibefedt.