Cykel- og vandreruter i Mariagerfjord kommune
Mariagerfjord Kommune har et væld af flot natur og meget af det er gjort tilgængelig for offentligheden med et udbud af cykel- og vandreruter der beskrives i følgende foldere. Nogle af ruterne er beskrevet af aktive frivillige i DN Mariagerfjord og linked til Google Earth.Mariagerfjord Kommune har et væld af flot natur og meget af det er gjort tilgængelig for offentligheden med et udbud af cykel- og vandreruter der beskrives i følgende foldere. Nogle af ruterne er beskrevet af aktive frivillige i DN Mariagerfjord og linked til Google Earth. Her kan du finde Google Earth.
Du kan finde endnu flere vandreture og cykelruter med beskrivelser og kort samt links til foldere på Mariagerfjordguiden.
APPEN "STIGUDE HIMMERLAND": Her er der flotte kort og naturbeskrivelser, så man kan finde vej ude på vandre- og cykelruterne. Appen virker også off-line. Den kan downloades via Google Play og App Store gratis. Hent den ned hjemmefra, så du er sikker på den virker derude. Appen viser alle afmærkede cykel- og vandreruter i Mariagerfjord og Rebild kommuner. Der er detaljerede naturkort, hvor ruterne er tegnet i, og GPS funktionen viser, hvor du er på ruten.
Ajstrup Bugt En ca. 5 km. vandretur i et fredet område rig på natur og kulturhistorie. Den afmærkede rute går gennem hede, overdrev og skov med udsigt til fortidsminder og ud over Ajstrup Bugt. Stierne er en blanding af trampestier, skovstier og markveje. Solidt fodtøj anbefales.
Alstrup Krat Med sine 110 m over havet er Hohøj det højeste punkt langs Mariager Fjord. Hohøj er Danmarks største gravhøj og fra toppen kan man i klart vejr overskue næsten 75 km af det omliggende morænelandskab med fjord, skove, marker, samt pletter af hede og gammel overdrevsbevoksning. Hent Alstrup Krat Kortet.
Hadsund - Ajstrup cykeltur Prøv en tur på små grusveje, skovveje og stier samt lidt på asfaltvej. Turen er ikke velegnet til smalle dæk! En solid cykel anbefales! Cykelturen byder på flere smukke udsigter over fjorden og i øvrigt et afvekslende kulturlandskab med et rigt naturindhold. På turen kan du også referere til: Nordsøstien mellem Udbyhøj og Hadsund og Ajstrup Bugt folderen.
Hobro Østerskov Egeskovsruten: Ruten i den vestligste ende af Hobro Østerskov går gennem skovens mange gamle egetræer, som efterhånden er en sjældenhed i Danmark. Vand- og kulturruten: Forestil dig at være 200 år tilbage i tiden. Hvordan ville skoven se ud? Der er masser af spor at finde, der fortæller om menneskers færden i skoven og hvad de har brugt den til.
Kastbjerg Ådal I Kastbjerg Ådal er der i 2017 indviet et nyt netværk af vandreruter i den naturskønne ådal, som hidtil ikke har været tilgængelige for offentligheden. Der er både mulighed for korte rundture med skønne udsigter - og muligheder for at gå langt. Vær opmærksom på at ruterne er meget våde på nogle af strækningerne.
Katbjerg Odde Mellem Mariager Fjord og landsbyen Katbjerg ligger et varieret landskab, som omfatter dyrkede marker, småskove, overdrev og kalkrige skrænter med væld. Her blev et område på ca. 140 ha. fredet i 1986. Turen er på 4,5 km med en varighed af ca. halvanden time.
Kystvandrerute nord for Øster Hurup Ca. 2,5 km vandrerute med start fra toiletbygningen ved offentlig standareal og P-plads godt 2,5 km nord for Øster Hurup Havn. På turen kommer man gennem et afvekslende landskab med forblæst skov og hede og en spændende lavvandet kyst med et rigt fugleliv.
Linddalene Et 41 ha fredet område der grænser op til Hadsund by. Det er et afvekslende landskab med dybe slugter skabt af istidens smeltevand for ca. 15.000 år siden. Det er især gammel bøgeskov og åbne områder med hede og overdrev, der dominerer landskabet.
Lindale - Visborg cykeltur Turen er på 20,7 km. og udgår fra Fiskerihavnen i Hadsund og følger cykelstier og veje til det fredede område Lindale og forbi fredet bygning, Visborggård. Hent Lindale - Visborg rutekort
Løvdal Skov Denne rute er kortlagt og beskrevet af DN Mariagerfjord. Turen er på 6 km. og starter og slutter ved Stinesminde Havn. Skovstien passerer forbi flere lysninger i et smukt kuperet terræn og der er udsigt til Mariagerfjord flere steder. Find Google Earth kortet på dette link: http://bit.ly/19IwVQ2. Ruten på Every Trail: http://bit.ly/147RdMU
Låenhusruten Man bevæger sig igennem noget af det smukkeste landskab og natur ved Mariager Fjord. Stien går langs fjorden, gennem hede, skov og vild natur, forbi gravhøje og fantastiske udsigtspunkter over Kielstrup Sø og Mariager Fjord. Området omkring Låenhus indgår i det store fredede areal omkring Kielstrup Sø.
Madum Sø - Danmarks klareste sø er ca. 200 ha stor og største dybde er 8 meter. Søen er omgivet af skov og hede, og de eneste tilløb er fra et par skovmoser. Vandet i søen er rent grundvand, og vandstanden svinger i takt med grundvandsstanden. Turen rundt er 7 km. lang.
Mariager Fjordruten Turen følger cykelrute 32, der bugter sig igennem kuperet terræn så tæt på Mariager Fjord som muligt. Undervejs vil du kunne opleve flotte særprægede naturperler, spændende kulturhistoriske steder og smukke landskaber.
Mariager Fjord Panoramarute Rundturen på 10 km mellem Hobro og Bramslev Bakker er en af Danmarks smukkeste. I 2016 blev den som den første i Danmark certificeret som Premium Vandrerute af Deutsches Wanderinstitut, som har Europas mest udbredte kvalitetssystem for vandreruter. Kun de bedste ruter passerer dette nåleøje. Turen tager cirka tre timer og du går på en blanding af stier, græsspor og grusveje, flere steder blandt de græssende dyr. Undervejs er ruten markeret med hvide pile.
Nordsøstien mellem Lille Vildmose og Hadsund og Nordsøstien mellem Udbyhøj og Hadsund. Disse to ruter er en del af vandreruter på primært gamle historiske spor rundt om hele Nordsøen. 26 regioner fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, England og Skotland medvirker i projektet, hvor redningsveje, kirkestier, kongeveje, drivveje og sejlruter er kædet sammen med natur- og kulturhistoriske seværdigheder. Vær opmærksom på at Århus Amt, som nævnes i èn af folderne, ikke eksisterer længere. Se www.northseatrail.org . Du kan finde foldere til i alt 460 km. af Nordsøstien på Naturguiden Himmerland
Sem Sø - Assens Denne tur er kortlagt af DN Mariagerfjord og starter ved Sem Sø, der i mange år var tørlagt, men blev genskabt i 1997. Nu er der efterhånden kommet en del fugleliv i og omkring søen. Ruten går igennem Sem Hede, som blev fredet i 1956 på grund af de tydelige spor af oldtidsagre fra Jernalderen. En lille afstikker leder til stedet hvor den første nedkastning til Hvidstengruppen fandt sted 11. marts 1943. Find også Google Earth kortet på dette link: http://bit.ly/14cH2qr Ruten på Every Trail: http://bit.ly/1bMGgmG
Skrødstrup Skov Denne rute på ca. 7 km. er kortlagt af DN Mariagerfjord. Turen fører igennem Skrødstrup Skov, som byder på smukke skovområder og gravhøje. Find også Google Earth Kortet på dette link: http://bit.ly/19D7v6p. Ruten på Every Trail: http://bit.ly/15bW1zI
Sporet ved Kastbjerg Å Man starter turen langs ådalen der er udgravet af smeltevand, der for ca. 12.000 år siden strømmede mod Mariager Fjord og efterlod markante skrænter. På turen får man også en slående udsigt over de lavtliggende, afgræssede strandenge.
Sporet ved Lillefjord Landskabet langs fjorden er præget af istidens store moræne og smeltevandsflader, gennemskåret af tunneldale. Ruten er ca. 4,5 km lang.
Sporet ved Søndergårde Det afvekslende og fredelige landskab giver vildtet gode levesteder, og det er almindeligt, at man kan se råvildt fra sporet. Der er også ræve, grævlinge og mange fugle i området.
Sporet ved True Høje Området øst for Simested Ådal er et varieret istidslandskab med en mosaik af lavninger og højdepunkter. Klumper af dødis har, efter at være smeltet, dannet småsøer. Disse er senere groet til og ses nu som tørvemoser mellem de kuplede bakker.
Store Blåkilde Fra P pladsen er der ca. en km. til Store Blåkilde, der er det vigtigste tilløb omkring Villestrup å's udspring. Vandmængden fra selve hovedkilden er omkring 80 l/sek, medens det samlede kildefelt med hovedkilden og talrige mindre kilder leverer omkring 300 l/sek. Store Blåkilde ligger midt i et vidtstrakt mose- og englandskab. Læs mere på Naturturist Nordjylland.
Villestrup Å Ruten, cykelrute 117 – 30 km
Cykelruten går parallelt med Villestrup å fra Stinesmindes idylliske havnemiljø ved Mariager Fjord til de lyngklædte Rebild Bakker i Rold Skov. Undervejs kan du opleve smukke landskaber, flot natur og historiske seværdigheder som Willestrup Slot, Villestrup Å, fortebyen Brøndbjerg, St. Økssø og, med en afstikker, Store Blåkilde. Der er B&B i Stinesminde og sheltere ved Møldrup og St. Økssø.